Kontakt til afdøde

Har du mistet et nært familiemedlem, en god veninde eller ven, som du savner?

Fik du ikke sagt ordentligt farvel eller mangler du svar på spørgsmål ifm. vedkommendes død, jeres relation eller andet?

Står du i en svær situation, som du godt kunne bruge et råd fra afdøde om?

…..så kan jeg måske hjælpe dig

Hvad er afdødekontakt?

Tror du på et liv efter livet? Det gør jeg! Det har jeg ikke altid troet på, men på min clairvoyant uddannelse erfarede jeg, at jeg faktisk kunne kommunikere med afdøde, da jeg pludselig oplevede at kunne se, fornemme og høre afdøde familiemedlemmer til mine medkursister.

I starten var jeg meget skeptisk, men efterhånden som jeg har haft mange oplevelser af kontakt med afdøde, er jeg blevet overbevist om, at når vi dør, så er det kun vores fysiske hylster – altså vores krop, som dør. Vores sjæl lever videre bare i en anden dimension. Selv om denne dimension er usynlig, er det stadig muligt at fornemme energien fra en afdød samt at kommunikere med vedkommende.

Jeg oplever at fungere som bindeled imellem denne og den anden verden. En slags transformator, som omformer energi til beskeder. Kommunikationen foregår som ved en clairvoyance via billeder, små filmsekvenser, igennem følelser, kropslige fornemmelser, ved at høre konkrete ord og nogle gange lugt og smag. Jeg bruger alle mine sanser til at mærke afdødes personlighed og fysik f.eks. hvis de har haft ondt et sted, hvad de døde af eller andre problemer med kroppen.

Kommer den afdøde rigtigt tæt på mig, kan jeg næsten føle mig ”overskygget” af personen, sådan at jeg kan bevæge mig som afdøde, gøre noget bestemt med hænderne eller ansigtet eller bruge ord og vendinger ligesom afdøde gjorde, da han eller hun var i live.

De afdøde kommer typisk med kulde, sådan at temperaturen falder 1-2 grader i rummet. Ofte vil det også føles som et vindpust eller kunne ses på evt. tændte stearinlys, som kan begynde at blafre lidt.

 

Formål og udbytte af en afdødekontakt

Jeg oplever, at en afdødekontakt er en forløsende, healende og givende oplevelse, som i høj grad er med til at mildne sorgen, tabet og savnet. Du vil gå lettet herfra med en dybere forståelse af livet og døden og en oplevelse af, at dine afdøde relationer er tæt omkring dig og følger med i dit og familiens liv.

Du vil få en forståelse for, at døden ikke er en endegyldig afslutning, men er en overgang til en anden smuk og kærligheds fyldt dimension. Dine afdøde er sammen med andre familiemedlemmer og er hverken alene, syge eller lider på anden vis, men er friske, glade og har det godt.

De afdøde kommer med megen kærlighed til dig, med støtte, opmuntring og gode råd. De er ikke længere væk end en tanke og du får typisk også opskriften på, hvordan du selv kan kommunikere med dine afdøde efterfølgende.

 

Hvordan foregår en afdødekontakt?

Sessionen indledes med en lille introduktion til, hvordan jeg arbejder og hvad der skal ske. Jeg byder på et glas vand og en kop the og gør mig klar til at stille ind på den åndelige verden. Jeg sikrer mig, at du er klar til kontakten og besvarer evt. spørgsmål du må have til sessionen. Herefter beder jeg den eller de afdøde, som du gerne vil i kontakt med, om at komme til stede.

Jeg starter typisk med at beskrive jeres relation og den afdødes personlighed. Måske kan jeg fornemme, hvordan vedkommende døde og/eller andre særkendetegn som f.eks. noget du har arvet, minder, som kun I kender til eller andre ting, sådan at du er helt klar over, at det er din afdøde relation, som vi har igennem.

Jeg videreformidler de beskeder, jeg får fra afdøde til dig og du har mulighed for at stille spørgsmål til afdøde, fortælle dem noget m.m. Når alle beskeder er udvekslet, begynder den afdøde at trække sig tilbage og vi afrunder sessionen med en lille snak, sådan at jeg sikrer mig, at du har haft en god oplevelse og har fået besvaret alle dine spørgsmål.

Jeg optager sessionen på en diktafon. Det bliver der en MP3 lydfil ud af, som jeg efterfølgende sender til dig pr. mail. Du er også velkommen til selv at optage sessionen (f.eks. på din smartphone).

Vigtigt at vide ifm. afdødekontakt

I sessionen stiller jeg mig til rådighed for den åndelige verden og dine afdøde til at komme og kommunikere med dig igennem mig. Det er vigtigt at forholde sig ydmygt til kontakten og se det som et forsøg, da jeg på ingen måde er herre over, om den afdøde, du ønsker kontakt med, kommer til stede. Det er op til den afdøde og ikke mig. Hvad den afdøde ønsker at sige eller svare på, er ligeledes heller ikke op til mig. Nogle gange kommer der flere afdøde i sessionen.

Kommunikationen kan være helt tydelig eller lidt sløret. Afdødekontakt er energiarbejde og kræver energi fra både den åndelige verdens og min side. Er din relation en meget udadvendt og snakkesalig person, oplever jeg typisk, at kontakten går nemmere og mere tydeligt igennem, end hvis det er tale om en tilbageholdende, stille eller genert person.

Den åndelige verden er meget klogere end mig og har et meget større overblik over, hvad du har behov for og hvad, det er bedst for dig. Jeg oplever, at der er en dybere mening med alt, hvad der sker i sessionerne.