Om mig

Jeg hedder Birgitte Rosenlund Caspersen og er født i 1963. Jeg er uddannet Clairvoyantrådgiver og medie af Rikke Mors – Common-Sense og eksamineret med censor Marzcia Techau fra Clairvoyantforeningen i februar 2006.

Jeg er ligeledes uddannet Reiki Healer og har modtaget første, anden og tredie grad efter Usui Shiki Ryoho´s system. Uddannelsen blev færdiggjort i maj 2005.

I forbindelse med husrensning er jeg uddannet hos Marion Dampier Jeans samt hos Marzcia Techau.

Jeg har en Master i Hypnose og NLP fra Hypnoseskolen med overbyggende undervisning i regression til tidligere liv og til Livet imellem Livene efter Michael Newtons metode. Uddannelsen blev færdiggjort i 2013.

I 2015 tog jeg en masterclass hos Maya Fridan i clairvoyance og afdødekontakt.

Jeg har i en årrække været censor hos Common-Sense og er medunderviser på clairvoyantuddannelsen samt modulet kontakt til afdøde.

Udover mit virke i Eyeopener er jeg indehaver af konsulenthuset StressAkademiet, som hjælper virksomheder med at forebygge og håndtere stress. Jeg underviser medarbejdere, ledere og teams i samarbejde, kommunikation, trivsel, arbejdsglæde m.m. og laver individuel stressvejledning, karriererådgivning og coaching.

Tidligere har jeg arbejdet med salg af rådgivning til opsagte medarbejdere samt salg af kontormøbler til det private og offentlige marked og har bl.a uddannet mig indenfor indretning, farvepsykologi og Feng Shui.

Jeg er oprindelig uddannet indenfor rejsebranchen og har været beskæftiget her indenfor i 18 år, bl.a. som leder af et IATA rejsebureau i en årrække. Jeg har rejst over hele verden og oplevet mange folkeslag, kulturer og religioner. Således har jeg haft med mennesker og rådgivning at gøre hele mit liv.

Jeg har altid haft en klar fornemmelse af, hvordan andre mennesker har det og har altid kunnet opfange stemninger i rum, jeg kom ind i.

Jeg kan se aura på både mennesker, dyr og planter. Jeg får informationer fra den åndelige verden i form af billeder, ord og følelser. Ofte er det simpelthen bare noget jeg ved. Jeg arbejder således med klarsyn, klarhørelse, klarfølelse, klarviden og af og til med kontakt til afdøde.